Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Rejseliv

-Sideordnede-
De Vestindiske Øer
St. Thomas
Charlotte Amalie 1
Charlotte Amalie 2
Charlotte Amalie 3
Charlotte Amalie 4
French Town
St. Thomas tour 1
St. Thomas tour 2
St. Thomas tour 3
St. Thomas tour 4
St. Thomas tour 5
Coral World 1
Coral World 2
St. Jan tour 1
St. Jan tour 2
St. Jan tour 3
St. Croix 1
St. Croix 2
Christiansted 1
Christiansted 2
Christiansted 3
Christiansted 4
St. Croix tour 1
St. Croix tour 2
St. Croix tour 3
St. Croix tour 4
Frederiksted
Carrib. Night
Hjemme igen

Christiansted (3) - Byvandring

 

Fort Christiansværn (fortsat)
 

Herover og under:

Fort Christiansværn stod færdigt i 1749 - bygget på resterne af et fransk fort
fra 1645. Her var oprindeligt både kirke, guvernørbolig og militærbastion.
Kanonerne peger stadig ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og
fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier ude på Fort Louisa Augusta i
øst og Protestant Cay i vest. Men selv om fortet ser imponerende ud, har det
aldrig kæmpet én dag i sit liv. Det var slet ikke egnet til det, og det
vidste man godt. Få timers kanonild, og det havde ligget som en grusbunke.
Men det virkede afskrækkende, og det var det vigtigste. Desuden var det
besværlige havneindløb og de mange rev omkring byen i det daglige rigelig
beskyttelse mod angreb. Fortet affyrede heller ikke ét eneste skud, da
englænderne i 1803 tog øen. Derimod affyrede det løst krudt dagen lang, fordi
det skulle salutere alle de skibe, der sejlede ind og ud.

Herover:

Officerenes rum. Også her var der anbragt små kanoner med tilhørende
skydeskår i muren ud mod kysten. De menige soldater kom her dog også for at
betjene disse kanoner, når der blev skudt til måls efter hvad man nu kunne
finde på. Det var selvfølgelig ikke i overensstemmelse med reglementerne; men
man så igennem fingre med det, da det trods alt gav nogen skydetræning.
Soldaterne på fortet var nok ikke Guds bedste børn. Det var ofte kriminelle,
der havde fået valget mellem fangehullet hjemme eller tjenesten på fortet i
den fjerne koloni.

Den beklædning, soldaterne fik udleveret, var i mange år den samme som blev
brugt i det kolde nord. Tænkt at gå rundt i ulden jakke, vest og bukser i
tropevarmen. Når man tog datidens primitive - eller ikke eksisterende -
sanitære forhold i betragtning, så var det nok meget godt, at glas i vinduerne
ikke var nødvendigt. Først ret sent blev beklædningen tilpasset forholdene i
varmen.

Herover:

En af de gamle kanoner på brystværnet

Herover:

Ingang til fangehullerne. Øverst celle til evt. hvide fanger,
nederst nedgang til hullerne (andet kan man næppe kalde det),
hvor slaver, der havde forbrudt sig - og det skulle der jo ikke
meget til for - blev indsat. Pladen, det står midt i billedet,
er ikke et gelænder, men en lem i gulvet.

Herover:

Her kunne den indsatte så sidde og tænke over tingene - i stank og hede!

Herover:

Det militære personel boede beskedent, men dog bedre end i fangehullet

Herover:

Våbenkammeret bl.a. med ladestokke og værktøj til forladekanonerne

Herover:

Gammel morter og endnu flere gamle kanoner

'De Lyse Sider' senest opdateret: Wed Oct 4 11:44:23 2017