Indhold:

-Overordnede-
Skoletid

-Sideordnede-
Brøndbyøster Skole

Det begyndte i Brøndbyøster Skole

Før verden gik af lave

I anden klasse for en tre fire evigheder siden. Ved at regne baglæns er jeg nået frem til det resultat, at billedet må være taget i sommeren 1954. Det indebærer, at jeg må være startet i 1. klasse i eftersommeren 1953. Læreren er fru Gammelgård - vores klasselærer - under hvis hus der var en garage med en meget stejl nedkørsel. Når jeg husker det, så er det fordi mine forældres første bil (en Morris 8!) en tid var parkeret i denne garage, som vi må ha' lejet. Især om vinteren med glat føre - man saltede jo ikke vejene dengang - må det ha' været en spændende oplevelse at køre en bil derned.

Det har intet med skolen at gøre i øvrigt, men er blot en ting, jeg husker.

Bygningerne i baggrunden er det, vi dengang kaldte for "den nye skole"; i modsætning til den gamle Brøndbyøster landsbyskole, som blev brugt til de yngste klasser. Den gamle skole var sådan en bygning med mørke, ferniserede gulvbrædder og gamle skolepulte med sammenbygget bord (med klap til opbevaringsrum) og bænk, og med hul til blækhuset. I den nye skole var stilen skiftet til formica borde med stålrørsben og løse stole med formpresset finersæde.

Senere blev skolen nedlagt og omdannet til politiskole, en institution der indtil da havde haft til huse på Amager i nogle barakker lidt nord for Grønjordskollegiet, hvor jeg siden hen skulle tilbringe et par gode år. Herom (muligvis) senere.

Lejrskole Fredericia

På et tidspunkt omkring 1960 var klassen på Lejrskole - og det var ikke "i Nordsjælland et sted" men i Fredericia. På billederne ser man en flok glade unge mennesker på en strand. Jeg husker ikke hvor, men hvad jeg husker er, at ikke alt var så sorgløst for alle, som billederne kunne give indtryk af.

Faktisk havde klassen på dette tidspunkt udviklet sig til at blive præget af et ubehageligt klike(u)væsen, som kun dem i inderkredsen kunne ha' det godt med. Det hører helt klart til en af de grimme skrammer i billedet af barndommens lykkeland!

Turen til Nottingham

I sommeren 1962 var vi så på en tur klassetur til Nottingham. Det vil sige - jeg tror det var i '62, men er ikke ganske sikker.

Stort set den eneste dokumentation jeg har om turen, er nogle ret undereksponerede lysbilleder. De er naturligvis taget længe før der var noget der hed digitalfoto, så derfor er der ikke nogen tidsmarkering på billederne. Mit eget arkivsystem eksisterede ikke dengang.

Historien var, at et ungdomsorkester i denne by skulle på besøg i Danmark; jeg formoder, det må have været året før - altså i '61. På skolen var der nogle af lærerne, der på en eller anden måde havde kontakt til dette orkester og organisationen bag. Deraf kom det sig, at der blev arrangeret en udveksling, så orkestrets medlemmer kom til Danmark det ene år, og vi så kunne komme til England året efter - begge dele med privat indkvartering.

Som sagt var de unge englændere medlemmer af et orkester som havde nogle koncerter i Danmark det år, og så skulle vi jo have et eller andet at vise frem, når vi kom over til dem. Derfor fandt man frem til, at vi skulle optræde med folkedans i de traditionelle dragter (som jeg formoder, vi må ha' lejet). Folkedans var jo noget de fleste med lidt træning kunne deltage i (bare jeg nu ikke får diverse folkedanse eksperter på nakken).

Derfor blev der blandt deltagerne i turen holdt nogle englandsaftener, d.v.s. møder på skolen, hvor der dels blev indsamlet penge til turen, dels blev trænet i diverse træsko-valse.

Selve turen (som jo nok skulle gøres for ret små penge, eftersom det var et foretagene deltagerne selv skulle betale) fandt sted i en gammel, værkbruden bus, hvis driftsikkerhed undertiden lod noget tilbage at ønske. Der var ikke noget med flyvning dengang, vi kørte gennem Nordtyskland, Holland og Belgien for at krydse Dover - Calais med færgen. Euro-tunnellen var dengang blot en fjern drøm i visse visionære politikeres hjerner.

I dag - så mange år efter - kan jeg stadig have lidt dårlig samvittighed over klassens opførsel dengang. Som tidligere omtalt, så var den klasse, jeg gik i, opdelt i en toneangivende kernegruppe og "de andre" som enten prøvede at tækkes kernegruppen eller blot opgivende forsøgte at passe sig selv. På et tidspunkt i forløbet fandt klassens 'pinger' ud af, at nu var det 'yt' at deltage i Englandsturen og den forberedende møderække. De meldte derfor fra. Så kan man sige, nå ja - det måtte de da selv om, det gik jo kun ud over dem selv. Men som lærer med et (tror jeg da nok) engagement, der uden tvivl har ligget ud over, hvad ansættelseskontrakten lød på, må det være svært at holde masken overfor nogle næsvise elever, der med ungdommelig skråsikkerhed mente at være verdensmester på alle distancer.

Da jeg ikke var med i kernegruppen, så kom jeg med til England - så det var ikke så ringe endda.

Sidste Skoledag

Blev fejret med "optog i børnehaven" (aldrig set før) og den ligeledes ret obligatoriske kasten karameller i grams, samt lagkager i hovedet på lærerne. Var det måske en af grundene til, at lærergerningen aldrig blev en del af mit karrierevalg?