Besøg i Grundtvigskirken.

Det viste sig, at kirkens hovedorgel var under renovering, da vi var der. Piberne skal åbenbart have en anden lyd!
Vil man se kirken uden stilladser, så kan det se i mit galleri her.

 

Til højre en af de store orgelpiber - det skulle efter sigende være de største i en nordisk kirke - med toner så
dybe, at de mærkes snarere end høres.

 

Tidligere organist Thomas Viggo Pedersen fortalte levende om kirkens lange tilblivelseshistorie.
Herunder om de mange fortvivlede forslag, der i mange var om, hvordan man på passende vis satte et værdigt minde for Grundtvig.
Blandt andet om at placere kirken på skanserne ved Dybbøl (som på daværende tidspunkt stadig var tysk).
Et dansk hold sneg sig over grænsen for at undersøge jordbundsforholdene. "Den er fin, jorden er som beton" meddelte man stolt efter hjemkomsten.
Ja - det tror pokker; man havde ganske overset, at i februar måned med hård frost var jorden naturligvis frossen og derfor hård som sten!
Ret amatøragtigt og komisk set i bakspejlet. Godt det ikke blev til noget.

 

Et kirkerum præget af enkelhed; men alligevel flot og højtideligt.

 

Under kirken er der flere meget flotte mødelokaler.