Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Svæveflyvning i firserne

-Sideordnede-
Fysikken bag
Flyvning i FFF

Svæveflyvning i 80'erne

FFF - En svæveflyveklub

I nogle år i firserne - jeg kan faktisk ikke engang huske præcist hvornår, men bilder mig ind, at det fra '82 til '87 - var jeg med i 'Frederikssund Frederiksværk Flyveklub' (FFF).

I denne klub rådede man over bane, klubhus, hangar, spil og en del fly. I modsætning til skydiving, så kræver svæveflyvning en del faciliteter på jorden. Med mindre der dyrkes 'base jumping' (udspring med faldskærm fra klipper, høje bygninger e.l.) kræves der ganske vist et fly, men da motorfly er underkastet meget strenge regler med hensyn til, hvem der på reparere eller vedligeholde disse, så var det ikke noget, vi som springere havde noget med at gøre.

Svæveflyvere kan (eller rettere formodedes at kunne) vedligeholde flyparken selv. Der skal naturligvis certificerede kontrollanter med for at sikre, at det sikkerhedsmæssigt er i orden, men knofedtet bliver - eller blev det i det mindste dengang - leveret af klubbens egne medlemmer.

Nu hører det med til historien, at FFFs flypark i 80'erne mest bestod af træfly og lærredsklædte fly opbygget over et rørstel. Klubben havde dengang blot to glasfly, altså fly bygget af glasfiber. Glasfly er væsentlig lettere at vedligeholde, til gengæld skal der fagfolk til at for at udbedre egentlige skader.

I dag tror jeg ikke, der er flere træ- eller lærredsfly tilbage i klubbens regi. Glasflyendes egenskaber - især til strækflyvning - er desuden væsentligt bedre.

Flyvedagen

Briefing

Flyvedagen startede ret tidligt, især for eleverne. Dels fordi man skulle høre med på morgen briefingen, hvor relevante forhold vedrørende dagens flyvning, blev gennemgået. Det kunne være forhold som

  • vejret
  • baneforhold (banen i FFF kunne undertiden været blød (fugtig), da den ligger på gammel fjordbund
  • spilvagter
  • kørsel med wirehenter
  • luftrums restriktioner (der var jo ikke særlig langt til hverken Flyvestation Vejrløse eller Københavns TMA, d.v.s. områder med kontrolleret luftrum)

Desuden fandt dagens lodtrækning om klubfly sted ved denne briefing. Der var jo ikke flysæder til alle på en god dag.

Herefter blev flyene trukket ud og samlet. Svævefly kan normalt skilles ad. Det kan være nødvendigt f.eks. ved hjemtransport ad landevejen efter en udelanding. Der findes jo som regel ikke hverken spil eller startbane for slæbefly på Jens Pæsens mark. Den gamle hangar i FFF var heller ikke ret stor, så stort set samtlige fly måtte adskilles og stille på vogn for at kunne være der. Og så skulle der alligevel skohorn og glidecreme til!

Når så 'spillemanden' havde fået placeret spillet, wirerne var trukket ned til startstedet og flyene var samlet, kunne dagens flyvning begynde.


Spilstarten

Ved spilstart med to wirer begynder man altid med den wire, der ligger til 'læsiden'. Det gør man for at wiren, når flyet har sluppet den, ikke skal lægge sig hen over wire nr. 2. Wirerne er ganske vist udstyret med en lille faldskærm for at mindske faldhastigheden, men alligevel er det ikke altid muligt at få wiren kørt helt ind, inden den lægger sig på jorden efter et optræk.

Svævefly er udstyret med en kobling, hvortil wiren fastgøres. Fly, der er egnet til spilstart, har denne kobling placeret når flyets tyngdepunkt, f.eks. umiddelbart foran hjulbrønden. Svævefly har som regel kun et hovedhjul, idet landingshastigheden et så lav, at man kan holde vingerne vandrette indtil flyet står næsten stille, hvorefter det roligt vipper ned med en vingetip.

Når piloten er klar med sit cockpit check, så kobles wiren, idet man sikrer sig at det korrekte sprængstykke er i brug. Sprængstykket har en veldefineret brudstyrke, og skal sikre, at flyet ikke overbelastes under starten. Er det ved at ske, er det bedre, at sprængstykket går, end at bunden rykkes ud af flyet!

Så sikrer man sig ved at spørge 'tip holderen' (en hjælper, der holder vingetippen, så vingerne er vandrette) om "indflyvningen er fri". Piloten kan ikke se ret bagud, derfor. Hvis der er klar bane, så skal spilføreren have besked om at "hale tot", det vil sige langsomt tage slækket af wiren. Når wiren er stram, gives ordren "Kør ind!". Det betyder, at det egentlige optræk begynder. Har man ikke prøvet det før, så kan det godt virke ret voldsomt. Der sker noget, når en V-8 fra et amerikansk dollargrin med automatgear rigtig ta'r fat! Et svævefly vejer jo ikke meget i forhold til den 'limo', som motoren oprindeligt stammer fra!


Termik - Hvor?

Når man så er kommet op på toppen og wiren er sluppet, så starter jagten på termikken. Her er det klart, at et godt glidetal er en fordel, idet man så kan udstrække jagtmarken væsentligt mere, end hvis man sidder i et ældre træfly med flyveegenskaber som et vissent blad i en sommerbrise. Ofte må man dog lande igen efter ret kort tid. Især i Frederikssund, som ligger tæt ved vandet, hvor søbrisen ofte ødelagde fornøjelsen.

Søbrise - Øv!

Sørbrise opstår, når solopvarmningen skaber termik inde over land. Den luft, der skal erstatte den opadgående luft i termikken, må jo nødvendigvis komme et sted fra. Er man tæt ved kysten, vil denne 'erstatningsluft' komme fra vandområdet, hvor der ikke er termik. Hvis man så flyver netop i denne kystnære zone, så har man ikke de bedste chancer. Især ikke hvis flyets rækkevidde (højt glidetal) ikke tillader søgning længere væk fra kysten - og alligevel med tilstrækkelig højdereserve til at nå hjem, hvis der ikke var held i sprøjten.

Derfor tog vi somme tider til Arnborg, hvor Dansk Svæveflyve Union har hjemsted. Det ligger i Midtjylland i nærheden af Herning og er dermed det nærmeste, vi i Dannevang kommer på 'fastland' med langt til vandet.

Jeg må indrømme, at den store svæveflyver blev jeg aldrig. I modsætning til en periode i min skydiver karriere, så blev svæveflyvning ikke en konkurrencesport for mig.


På jorden igen

Så efter nogle gode år klingede interessen ud for mit vedkommede, og jeg har så ikke bevæget mig meget rundt i lufthavet, hverken med eller uden flyveapparat.

'De Lyse Sider' senest opdateret: Wed Oct 4 11:44:23 2017