|
Indhold:
-Overordnede-
-Sideordnede-
|
De Vestindiske Øer(US Virgin Islands) Lidt historie.
Det danske flag blev faktisk hejst d. 30 marts 1666 over St. Thomas. Man kan så sige, at det først blev taget ned igen i marts 1917, hvor øerne blev solgt til USA. Så når vi tager det hele med, så var disse øer faktisk under dansk flag i godt 250 år. Nå ja - omkring begyndelsen af 1800-tallet havde englænderne sat sig på øerne, ligesom de jo også tillod sig at bombe København i 1807; men ellers er det (næsten) rigtigt. Nu er det måske ikke en periode i vores historie, vi skal være særlig stolte af, for i størstedelen af denne periode foregik den såkaldte trekantshandel, hvor man sejlede forskellige varer bl.a. sprut, geværer, krudt og kugler til Guldkysten, hvor Danmark dengang havde en række forter på kysten. Det vigtigste af disse er i dag præsidentpalads i det moderne Ghanas hovedstad Accra. Disse varer blev så byttet med slaver, som de lokale høvdinge var leveringsdygtige i. Ikke mindst som et resultat af deres krige med diverse andre stammer længere inde i landet. Slaverne blev så under forfærdelige forhold stuvet ombord i skibene, som så sejlede til Vestindien (som kaldes sådan fordi Columbus efter sin anden rejse gik i land på St. Croix i 1493 i den tro, at det var Indien), hvor der blev holdt auktion over slaverne. I den sidste tid ombord blev slaverne - de som havde overlevet - fodret lidt ekstra op for at tage sig bedre ud på markedet. Det fik måske nogle af dem til at tro, at de gik en bedre tid i møde. Men staklerne blev nok snart klogere. Fra Vestindien sejlede man så retur til København med bl.a. sukker og rom. Sammenlagt regner man med, at ca. 100.000 slaver blev fragtet til Vestindien i disse år. Det svarede stort set til Københavns befolkning på den tid. Den velstand som sukkerproduktionen indbragte blev kun muliggjort gennem den billige arbejdskraft, slaverne præsterede. Befolkingen på øerne bestod ret hurtigt af et farvet flertal og kun et mindretal af hvide - eller 'blanke' - som de kaldtes i datidens beretninger. På den mindste af øerne St. Jan kom det i 1733 til et oprør, hvor stort set alle hvide - også kvinder og børn - blev dræbt. Det danske mindretal på St. Thomas måtte have hjælp af hollandske og franske styrker for at nedkæmpe oprøret, hvilket skete med stor brutalitet efter næsten et års tid. Omtrent på samme tid købte danskerne St. Croix af franskmændene, som ville fokuserede mere på deres øvrige oversøiske besiddelser. St. Croix udviklede sig i årene herefter til den største sukkerproducent i Caribien. Op i 1800 tallet gik det dog tilbage med sukkerrigdommen, bl.a. fordi man opdagede roesukkeret. Så fra at være lidt af en guldgrube blev disse besiddelser efterhånden en økonomisk belastning for riget. Dertil kom at slaveriet var blevet begrænset derved, at slavetransporterne blev indstillet i 1803. I modsætning til, hvad mange måske tror, så var det ikke slaveriet; men slavetransporterne, som til plantageejernes store utilfredshed blev stoppet. Slaveri i det hele taget blev først afskaffet i 1848, hvor et oprør fandt sted i Frederiksted på St. Croix. Den daværende danske guvernør Peter von Scholten skulle være ankommet til byen; men på grund af vindforholdene sejlede han i stedet til Christiansted. Von Scholtens bror, som var tolder i Frederiksted, sendte bud til Peter om at nu måtte han komme, hvis det ikke skulle gå helt galt. Peter kom herefter til Frederiksted, hvor han erklærede "Now you are free. You are hereby emancipated!". Oprøret kostede 40 farvede livet på grund af nogle danske militærpersoner, der tabte hovedet. Det lykkedes negerlederen general Buddo at undgå værre blodsudgydelser, så der ikke skete drab på hvide. Det er ikke utænkeligt, at Peter von Scholten og Buddo har forhandlet om, hvordan situationen skulle takles. Plantageejerne rasede; men slaverne var nu frie. Det betød dog ikke, at alt var fryd og gammen, for de frigivne havde faktisk ikke andre muligheder end at fortsætte med arbejdet på plantagerne, hvilket da også blev udnyttet af plantageejerne. I årene op til første verdenskrig forsøgte Danmark forgæves at sælge øerne til Amerika. Først i 1917 lykkedes det at få USA til at bide på. Det var nok ikke så meget øernes værdi som en trussel om en mulig tysk flådebase, der gjorde udslaget. Så i marts 1917 blev det danske flag strøget til fordel for Stars and Stripes. Dermed var 250 års dansk eventyr i Caribien slut. 
|