Indhold:

-Overordnede-
Pulterkammeret

-Sideordnede-
Talknusere
Modeltog
Goertz kamera
Kodak Retina I
Taunus 17M
Gl. lommeure
En krigsmedalje
Gl. Nivellérinstrument

Regnemaskiner før og nu

Bamboo Slide Rule

Fra den opgående sols land? Blandt min fars efterladenskaber var denne bambus regnestok. Det hvide lag, hvorpå tallene er indgraveret, er ikke af bambus, men selve kernen af regnekæppen er af dette materiale.

Jeg har ikke selv anvendt denne talknuser anno 1938 - eller der omkring, men dette eksemplar af datidens lommeregner ser noget slidt ud, så den har uden tvivl været flittigt brugt.

Teknilog No 710

Derimod var jeg i min tid på teknisk skole flittig bruger af dette pragteksemplar. Den var heller ikke billig, men det var den type, der blev undervist efter, så hvis man skulle følge med, var der næppe meget andet at gøre end af anskaffe en.

Jeg kan nok stadig huske de grundlæggende regnearter på den, men har lykkeligt glemt den mere avancerede brug.

sinclair - Cambridge

Hurra! For mig - som er ret håbløs til hoveregning (der er jeg stadig), så kom den første lommeregner som sendt fra himlen. Det var så vidt jeg husker i efteråret 1973, hvor denne model gennembrød den magiske 500,- kr. grænse og dermed kom inden en fattig studerendes rækkevidde. Den kunne fås både færdigsamlet eller som byggesæt.

Denne regner havde en egenskab, som jeg ikke har set selv på nyere 8 ciffers maskiner. Man kunne regne med meget store og meget små tal uden at miste betydende cifre. Hvis et resultat f.eks. blev større end 10 exp 8 eller mindre end 10 exp -8, så kunne man ved at dividere hhv. multiplicere med en passende 10'er potens få de 8 betydende cifre i mantissen frem igen. Man skulle så ganske vist holde øje med størrelsesordenen (10'er potensen) af denne korrektion, men som regnestoksbruger var det jo kendt stof.

På skolen måtte jeg rationere brugen af den, idet man dengang stadig ikke måtte benytte andet end regnestok til eksamen. Kunsten at bruge regnestok måtte derfor holdes ved lige!

HP 35

Hvor jeg fik pengene fra, husker jeg ikke, men mens jeg stadig gik på teknisk skole, så anskaffede jeg denne. Den var dyr, men dejlig! Nu var selv udregninger med nanofarrad og Megahertz ikke længere noget problem, heller ikke sinusser og cosinusser.

Reglen om kun regnestok til eksamen kom mere og mere ud af trit med virkeligheden, men den blev ikke afskaffet i min tid.

TEXAS INSTRUMENTS "Programmer II"

I mit første fuldtids software job brugte jeg denne decimal - octal - hex regner. Det var i tiden med meget assembler kodning på Z80, og her kunne regning med hexadecimal undertiden være nyttig.

I øvrigt var det også i dette job, jeg fik de første erfaringer med Unix. Som programmører brugte vi asynkrone terminaler koblet til et par Zilog maskiner i kælderen. Tænk engang - 2 * 20Mb disk og måske 1 Mb RAM til 10 mennesker! Men så var grafisk brugerflade jo kun en fjern fremtidsmusik.

"SOLAR POWER"

Jeg kan ikke huske, hvorfra denne stammer. Det har nok været en af de første billige regnere - og så uden batteri. Så regne i mørke kunne man ikke.

olivetti "200 Solar"

Mere af den vedvarende energi - helt i tidens ånd. Nu var lommeregneren blevet hverdagskost og hver mands eje. Denne fik jeg som tilgift ved købet af et eller andet (var det min laserprinter?) i en computerbutik. Nå ja - i virkeligheden har prisen indgået i foretningens kalkyler, men det stod der ikke noget om på fakturaen.

HP 11C

Sev om den efterhånden også har en del år på bagen (som jeg selv), så er det denne regner, jeg stadig bruger. Enten HP'eren eller mobilen og så selvfølgelig regneark på computer til større ting, men det er jo en anden historie.

Maskinen kan programmeres; noget jeg dog yderst sjældent har brugt, da sproget er ret kryptisk - nærmest assembleragtigt, og der er ikke nogen lagringsmulighed andet end papir og blyant. Så her vinder regnearket stort.