Et Kodak Retina I kamera
Fra Tysk kameraindustris velmagtsdage
Kodak Retina I
Dette kamera blev af min far brugt i 50'erne. Det er nu i min besiddelse,
men jeg bruger det dog ikke. Kameraet stammer fra en tid, hvor Tysk
finmekanik stadig gjorde sig gældende, d.v.s. før plastic og andre
"underlødige" materialer tog over.
Apparatet er ikke forsynet med hverken typebetegnelse eller serienummer, men
baseret på
denne web-side,
så er det et type 'I' produceret i 1949, da det
blot har et Schneider-Kreuznach Xenar f:3,5 50mm objektiv. Den røde trekant
ved ringen omkring frontlinsen angiver, at objektivet var af den 'fine'
coatede type. Der fandes også ikke refleksbehandlede versioner. De senere
modeller i samme serie (op til 1954) siges at have et f:2,8 objektiv.
Kameraet var aldeles manuelt, der var hverken lys- eller afstandsmåler. Der
var ikke engang et hurtigtoptræk til at føre filmen frem og spænde lukkeren.
Filmen måtte bevæges frem til næste billede med en drejeknap, og herefter
måtte lukkeren spændes med den lille arm ved siden af blitz kontakten.
På disse tidlige Retina kameraer er bælgen synlig i modsætning til den 1b
model, jeg selv senere fik. Her var bælgen indkapslet i et metalhylster.
Disse 35mm klapmodeller var ganske kompakte i sammenklappet tilstand. De
var en stor succes og i forskellige varianter produceret i årene 1934 til
første halvdel af 60'erne. Det seneste modeller var dog ikke klapmodeller.
Apparatet her blev bl.a. brugt under en rejse til Paris. En rejse mine
forældre foretog i familiens gamle før-krigs bil ned gennem et til dels
stadig krigsmærket Europa. Jeg tror, det må have været i sommeren 1954.
Jeg tror sådan set, at apparatet blev anskaffet primært til denne tur.
Brugsanvisningen hvorfra et par sider er vist her, vedrører dog en lidt
senere Retina model, nemlig typen '1a' fra 1951. Som det ses, har denne
hurtigoptræk med koblet spænding af lukkeren. Det ses ved, at
lukkeroptræksarmen på fronten mangler.
Lysmåler
Oprindeligt benyttede min far en primitiv indretning, der nærmest var
udformet som en lille kikkert, man satte for det ene øje. Den er dog gået
tabt i tidens løb. Den var ca. 60mm lang og havde vel en diameter på 25mm.
Indeni var en talrække lagt over en gråkile. Idéen var så, at finde det
netop synlige tal, og så baseret på det og filmens følsomhed at udregne tid
og blænde med en slags regnestok anbragt udvendigt omkring instrumentet. En
ret subjektiv og givetvis ikke særlig nøjagtig målemetode.
Senere kom så den her afbillede lysmåler i brug. Det er en selen måler, som
ikke krævede batteri, idet selve målecellen afgav en spænding, når lyset
ramte den. Som det ses, fulgte der oven i købet en difuser skive med til
måling af indfaldende lys. Jo - den var avanceret!
|
