|
Indhold:
-Overordnede-
-Sideordnede-
|
Elektrisk tog (Märklin)
Engang - sådan er det sikkert ikke mere - var et elektrisk tog enhver rask drengs drøm. Det var før mobiltelefoner og andre elektroniske gadgets overtog verden. Derfor var jeg sammen med to af mine legekammerater meget optaget af, hvornår det nye Märklin katalog udkom. Märklin var (og er vist stadig) det mest udbredte mærke i den branche. Jeg husker ikke, om kataloget kostede noget, det har det sikkert gjort, men det var uden tvivl billigere end de herligheder, der blev lovprist deri - så for vore beskedne lommepenge var det ofte alt, hvad det kunne blive til. Så sad vi der på opgangens hårde terrazzotrin og blev kolde i røven, mens vi svælgede i herlighederne. På et tidspunkt skete så det utænkelige: Flemming i nr. 18 blev den lykkelige ejer af et modelbaneanlæg monteret på en stor (ja, dengang forekom den i det mindste stor) bordplade. En stor del af familiens kælder blev så sat af til dette anlæg, og utallige var de timer, hvor vi tre kørte tog. Dog af og til afbrudt af den altid irriterende lillebror Henrik, som jo også gerne ville ha' en aktie med. Hos os var forståelsen herfor dog yderst ringe! Jeg kan endnu i næsen huske den metalliske, lidt bitre lugt af den ozon, som adskillige timers gnistrende kørsel frembragte i kælderen. Senere kom min anden kammerat (som i øvrigt også lød navnet Flemming) og jeg selv også med i togejernes kreds omend i mere beskedent omfang. Billederne viser lidt af, hvad det for mit vedkommende kunne blive til. Og jo, jeg har det stadig! Jeg vil tro, at dette tidsbillede stammer fra sidst i '50erne. 
|