|
Indhold:
-Overordnede-
I Kongens Klæ'r
-Sideordnede-
Rekrut
Sergentskolen
Tilbage til Avedøre
Skyde og Grave
Snart civil igen!
Efterskrift
|
På skolebænken
Sammenbidt og på sergentskole - Ringsted kaserne vinteren '67/68
|
Nu var vi jo så heldige, at rekruttiden havde fundet sted om sommeren - i
juli, august og september. Men det halve år i Ringsted kom så til at
udspille sig om vinteren - og så oven i købet på midtsjælland, der vel
nærmest er en Sjællandsk kuldepol.
Tiden på sergentskolen var mere præget af uddannelsen og mindre af tom
kadaverdisciplin. Når jeg husker det sådan, kan det dels være fordi vi jo
nu ikke længere var på det laveste trin i hierakiet, men også fordi man
kendte mere til spillets regler, end dengang foran kaserneporten.
Desuden var der mere teknik i dagligdagen i et luftværnsbatteri end der
havde været i starten med at kravle op og ned af de mudrede brinker langs
voldgraven i Avedøre.
|
Jeg har ikke så mange erindringer om tiden i Ringsted - men et par ting
husker jeg dog.
- Der var kammeraten fra Tønder, der fyrede et vådeskud af op i loftet i
vagtlokalet. Det kostede vist nok en alvorlig forskrækkelse, kortvarig
tunghørhed og for den uheldige nogle dage i brummen, men ellers var der
ingen, der kom noget til.
- Og så en tur i felten i et par sk... kolde tindrende klare frostnætter i
skovene omkring Gyrstinge Sø. Hvor er sådan en skov smuk i en stille nat
med sne på alle grene - men dæleme koldt! Det endte da også med noget
halsbetændelse og nogle dage på infirmariet for mit vedkommende. Næ -
nogen "læderhals" blev jeg aldrig! Jeg kommer stadig til at tænke på denne
tur, hvis jeg en sjælden gang befinder mig i en blådunkel skov med frost
og sneklædte kviste. Nu mange år efter er det jo rart at vide, at man selv
kan bestemme, hvornår man skal hjem til den varme romtody!
- Afslutningsfesten med hjemmedigtede sange og uden tvivl også en del
sprit. Men tænk - det sidste husker jeg pudsigt nok ikke så meget om...
- At komme "hjem" til Avedørelejren med stram, nyerhvervet kasket (det var
før barretten blev indført) og se de nye rekrutter, der med bekymret mine
gik deres sidste civile skridt i lang tid på vej hen til depotet. Og så at
vide, at nu havde man magt - ikke meget, men det tænkte vi ikke på. Vi var
steget i graderne. Det er utroligt som klæder skaber folk - eller osse
får klæderne folk til at skabe sig...
|
