Indhold:

-Overordnede-
I Kongens Klæ'r

-Sideordnede-
Rekrut
Sergentskolen
Tilbage til Avedøre
Skyde og Grave
Snart civil igen!
Efterskrift

Avedørelejren før og nu

Historien

Om Avedørelejren

Hvad jeg ikke i min soldatertid var klar over var, at Avedørelejren allerede i begyndelsen af 60'erne var besluttet rømmet af forsvaret. Det indebar, at vedligeholdet indskrænkede sig til det mest nødvendige.

Hvad jeg først langt senere blev klar over, er at lejren faktisk stammer fra en ret væsentlig periode i dansk militærhistorie, idet den stammer fra tiden straks efter første verdenskrig, hvor tanken om et dynamisk forsvar erstattede den tidligere opfattelse af, at forsvaret kunne baseres på faste stillinger med volde og betonbunkere som Vestvolden. Vidste du i øvrigt, at Vestvolden er det suverænt største anlægsarbejde, der nogensinde er laver i Danmark? Læs evt. mere om lejrens historie her. Eller om Vestvolden her.

Graffiti

Billedet her gengiver et udsnit af de 'runer' generationers standvagter kradsede ind i murværket ved lejrens hovedport. Den her viste er en af de nyere. Desværre skete der det, at da lejren var overtaget af Hvidovre kommune i 1999 efter i en del år at ha' ligget forladt hen, så ramtes murpillen af en lastbil og blev delvist ødelagt. Man opbyggede den dog igen, men en del af inskriptionerne gik tabt. Siden dangang har al indkørsel med tunge køretøjer gennem lejrens hovedport været forbudt.

Lejren i dag (2005)

I dag er de gamle belægningsområder blevet ombygget til andelsboliger, og de gamle kasernegårde er omdannet til små forhaver og grønne områder. Som det ses på billedet, så er bygningernes ydre dog stort set bevaret, ligesom de gamle træer er det.

Nu er der boliger i de gamle kasernebygninger

Området nænsomt ombygget

Selv om der nok kunne siges meget negativt om slut-tressernes soldaterliv i Avedøre, så glæder det mig nu alligevel, at området er så velbevaret som det er - og at det i dag kan benyttes til både boliger og erhverv på en måde, der bevarer atmosfæren fra tidligere tider. Kommandoråbene og støvletrampene er forstummet, men klinger stadig fjernt i erindringen, hvis jeg en sjælden gang lægger vejen forbi.