Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Fotografi

-Sideordnede-
Kontrastrige motiver
Histogrammet - Farver
Histogrammet S/H
DSLR teknik forældet?
Ikke et menneske!
Digitalisering af gl. billeder (1)
Digitalisering af gl. billeder (2)
Skidt på sensor
Fotogrej
Verden er i farver
RAW eller JPEG?
Aliasing - Moire
Fotos: Er det dine?

Digital Fototeknik: Problemer med kontrastrige motiver

 
Kan man efterbehandle, så problemet mindskes?

 

Problemet

Ved fotografering af motiver med stort dynamikområde (= stor forskel på de lyse og mørke partier i sceneriet) kan man let komme i den situation, at det ikke er muligt at få detaljer både i skygger og højlys.

Hvis man eksponerer efter skyggerne, så bliver højlys i billedet helt hvide og uden detaljer. Omvendt hvis der eksponeres efter de lyse partier, så vil der være detaljer her; men til gengæld bliver skyggepartierne næsten sorte uden tegning.

Årsagen er den enkle, at billedsensoren i kameraet har et begrænset dynamikområde. Det betyder, at motivdele, der er for lyse, bliver "klippet" til helt hvidt - tilsvarende for partier, der er mørkere end hvad sensoren opfatter som rent sort. Disse bliver så helt sorte.

Det er dog nok sjældent, at motivets kontrastomfang er så stort, at både lys og skygger ikke kan dækkes ind med 2 eksponeringer med henholdsvis skygger og højlys eksponeret korrekt; typisk med ca 2 blændetrins spring.

Det hævdes, at problemet er større med digitale billedsensorer end de var med film, idet især "klipningen" af højlys er mere brat eller brutal end den noget blidere mætning, der indtræffer med film. Omvendt, så er mulighederne for at gøre noget ved fænomenet langt lettere med digitalfoto.

RAW eller JPG?

Mange fotografer sværger til brugen af RAW mode med efterfølgende digital 'fremkaldelse'. Disse 'proffer' ser nok ned på os, der af dovenskab som regel benytter JPG.

Det er rigtigt, at RAW billeder på grund af større tonerigdom (op til 16384 (= 14bit) trin i et godt kamera) gør det mere sandsynligt, at man kan redde et lettere over- eller undereksponeret billede, idet sandsynligheden for at kunne trække detaljer frem stiger, jo flere tonetrin billedet indeholder. Da JPG formatet ikke tillader mere end 256 tonetrin for hver grundfarve (rød, grøn, blå), så smelter detaljer, der kun adskiller sig meget lidt i toneværdi (mindre end mindst betydende bit) sammen ved RAW -> JPG konverteringen.

Men - et veleksponeret JPG billede (check histogrammerne efter optagelsen!) mister ikke noget, da øjet og stort set alle skærme alligevel ikke kan skelne mere end de knap 17 mill. farvetoner JPG billedet giver mulighed for. Desuden er sensorens dynamikområde ikke - som nogen måske tror - større, selv om man tager billeder i RAW-mode.


Tag 2 eller flere billeder

Hvis man står med et motiv, der ikke kan rummes indenfor kameraets dynamikområde?

Hvorfor ikke tage to billeder: Et hvor skyggerne er gode, og et hvor højlys er korrekt eksponeret? Derefter kan de to billeder sættes sammen, så vi tager det bedste fra dem begge i et og samme billede.

Fordelen er, at det færdige billede har rimelig tegning i både skygger og højlys. Prisen vi betaler er, at da billedet dannes ved at sammensætte flere optagelser, der er taget med en vis tidsforskydning, så virker teknikken ikke på motiver i bevægelse.

Bracketing

At tager flere billeder med forskellig eksponering er noget, et godt kamera kan gøre til dels automatisk. Dette kaldes for bracketing. Jeg kender ikke noget dansk udtryk for det.

Man vil f.eks. kunne indstille et sådant kamera til at tage tre billeder:

  • Et 'korrekt' eksponeret (d.v.s. som lysmåleren i kameraet mener det skal være)
  • et med 1 blændetrins undereksponering
  • et med 1 blændetrins overeksponering

Disse tre billeder kan ofte skydes af umiddelbart efter hinanden. Alligevel er det godt at bruge et stativ; men med rolig hånd og et vidvinkel objektiv kan man som regel slippe rimelig godt fra det selv uden stativ.

Hvis det anvendte kamera ikke kan lave bracketing, kan man selvfølgelig gøre det manuelt; men i så fald er et solidt stativ uundværligt. De to (evt. tre) billeder skal nemlig kunne lægges præcist oven på hinanden; men det kommer vi til nu.

Lagkageteknikken

Følgende beskrivelse er baseret på programmet GIMP; men tilsvarende metoder er uden tvivl anvendelige i andre fornuftige billedprogrammer.

Eksemplet her benytter to billeder, der lægges sammen, idet det er sjældent, at to (et mørkt og et lyst) billeder ikke sammen kan dække motivets dynamikområde. Teknikken kan dog udvides til tre, eller måske flere billeder, hvis man er mere avanceret end jeg.

Trin 1:

Det lyse billede åbnes og kommer dermed til at danne baggrunden i det kombinerede billede.

Trin 2:

Det mørke billede åbnes. Hele det mørke billede kopieres (Ctrl + C) og pastes ind over det tidligere lyse billede (Ctrl + V). Det mørke billede omdannes nu fra en 'Floating selection' til et nyt lag ved at vælge 'New layer'. Vi har nu et billede med to lag, hvoraf kun det øverste (det mørke) er synligt.

Trin 3:

Hvis de to billeder ikke dækker hinanden fuldstændigt (hvilket kan forekomme, hvis man ikke benytter stativ), så må man nu forskyde det øverste lag, indtil det fuldkommen dækker det nederste. Det kan lettes ved at gøre laget midlertidigt delvist transparent med 'Opacity' skyderen.

Trin 4:

Hensigten er nu, at det lyse billede (det nederste lag) skal være synligt dér, hvor skyggerne er, og det mørke billede skal være synligt dér, hvor højlysene er. Altså - vi tager det bedste fra begge lag og gør kun disse områder synlige i det kombinerede billede.

Derfor tilføjer vi nu en 'layer mask' til det øverste (det mørke) billede.

Hvad er en layer mask? Som nævnt ovenfor, så er det øverste lag (det mørke billede) som udgangspunkt uigennemsigtigt. Hvis vi nu vil gøre det delvist gennemsigtigt - og det vil vi - så kan det ske ved at danne en layer mask til det pågældende lag. Layer masken er et sort / hvidt billede, som styrer gennemskinneligheden af det lag, masken er knyttet til. Der hvor masken er hvid, er laget uigennemsigtigt, der hvor masken er sort, er laget gennemsigtigt, så det nedenunder liggende lag nu kan ses.

Ovenfor er det nederste lyse billedlag gjort midlertidigt usynligt. Kun det delvist transparente 'mørke' lag, hvis gennemsigtighed styres af en layer mask, ses. Derved fremstår de partier af det mørke billede, der bidrager til det færdige resultat. Som det ses, så er det kun de lyseste partier af det mørke billede, der kan ses, og som derved skjuler de underliggende overeksponerede dele af det lyse billedlag (som altså her er fjernet for at vise princippet).

Skakbrædtet er GIMPs måde at vise, at baggrundslaget er helt transparent.

En layer mask dannes ved at vælge laget 'Dark', højreklikke på den blå bjælke og vælge 'Add layer mask' fra den menu, er fremkommer. Når en layer mask skal laves, kan man bl.a. vælge, at denne skal være en sort/hvis kopi at det lag, hvortil masken hører. Det er denne mulighed, vi vælger her. I eksemplet er layer masken omgivet af en hvid ramme for at tilkendegive, at det er masken og ikke billedlaget, der arbejdes på.

Herunder layer vinduet og det korrigerede resultat:

Trin 5:

Hvis billedet er godt nok efter trin 4, så er vi sådan set færdige; men der jo justeringsmuligheder ved at gøre layer masken lysere, mørkere, give den større kontrast o.s.v. Det gøres jo netop ved at redigere på masken i stedet for på det lag, den tilhører.


Kun et billede til rådighed

Metoden, der er beskrevet ovenfor, kan som sagt kun bruges, hvis man allerede ved optagelsen erkender, at motivets kontrastomfang er stort - og kan tage flere billeder - og kun, hvis motivet ikke er i bevægelse. Kan man da slet intet gøre, hvis disse betingelser ikke er opfyldt?

Jo - sådan da. Men det er ikke muligt at hente detaljer frem i håbløst overeksponerede højlys; men hvis billedet indeholder skygger, der er lidt for mørke; men dog med detaljer, så kan man ret enkelt bløde disse skygger op som beskrevet nedenfor. Da overeksponerede højlys virker mere provokerende end mørke skygger, er det en god idé hellere at eksponere lidt under end over.

Trin 1:

Åbn billedet og lav et nyt lag som en kopi af baggrunden. Det gøres ved at klikke på ikonen med det dobbelte billede (nr. tre fra højre nederst). Derved dannes laget 'Background copy' (hvis man bibeholder default navnet).

Trin 2:

Vælg nu 'Background copy' laget, højreklik og vælg 'Desaturate' fra billedets hoved menu. 'Background copy' laget bliver nu til et gråtonebillede.

Trin 3:

Vælg nu dette gråtonebillede og vælg 'Color -> Invert' fra billedvinduets menu. Derved fås nu et negativt gråtonebillede.

Trin 4:

Vi har nu et farvebillede (med for mørke skygger) som baggrund med et negativt s/h billede ovenover. Den samlede visning af lagene afhænger imidlertid af den måde, hvorpå de enkelte lag 'regnes sammen' til eet billede. Den valgte regnemetode kan vælges med drop-down menuen, der fremkommer ved klik på knappen 'Mode'. I stedet for 'Normal' vælges 'Overlay'.

Uden at gå ind i de bagvedliggende udregninger kan man nu konstatere, at skyggerne er blevet lysere, og de lyseste områder lidt mørkere. Nu var der ikke i det oprindelige billede ret mange højlys, så denne sidste effekt er ikke så fremtrædende i dette eksempel.

Trin 5:

Om nødvendigt kan man graduere den opnåede effekt ved at flytte skyderen 'Opacity', således at det negative billede bliver mere eller mindre transparent. Derved gøres den opnåede kontrastdæmpende effekt fra ingenting til fuld styrke. På denne måde kan man enkelt 'tune' resultatet, til det passer.

november 2011

'De Lyse Sider' senest opdateret: Fri Feb 16 10:46:26 2024