Indhold:
-Overordnede-
-Sideordnede-
|
Er det dine eller kamerafabrikantens billeder?Hvorfor skal NIKON - eller andre leverandører - bestemme, hvordan mine digitale billeder skal "fremkaldes"?Hvad er RAW mode?Når et billede tages med et digitalt kamera, omdannes det til elektriske signaler i fotosensoren. Disse data udlæses fra sensorchippen og omdannes til digitale signaler. Hvis præcisionen fra sensoren og den nøjagtighed, hvormed analog til digital konverteringen finder sted er stor nok, så vil det resulterende datasæt indehold flere data om billedet, end hvad der typisk gemmes i det meget udbredte JPEG format. Oversat til dansk betyder det at et RAW billede kan rumme 4096 intensitets 'trin' for hver af de 3 additive grundfarver rød, grøn og blå. Det svarer til en A/D konverteringsnøjagtighed på 12 bit. Dette gælder for D70 og sikkert flere andre. Gemmes et billede i JPEG format, gemmes kun 8 bit (256 tonetrin) for hver farve. Det er jo en drastisk reduktion med en faktor 16, men det er ikke så slemt, som det lyder. En toneskala med 'kun' 256 trin er efter sigende mere end hvad der kan ses med det blotte øje, og mere end de fleste monitorer eller fremkaldemaskiner kan adskille, så det er vel ligemeget? Nej - ikke helt. Hvis der er 4096 tonetrin til rådighed, så er muligheden for at hente detaljer frem fra skyggerne i et undereksponeret billede bedre, end hvis toneskalaen er klemt ned til "kun" 256. Man kan så vælge at sælge ud andre steder i toneskalaen, d.v.s. ændre sin "sværtningskurve" ved en sådan korrektion. Desuden kræver RAW mode billeder en efterbehandling; de kan ikke bruges som de er. Vælger man den nemme løsning - at lade kameraet konvertere til JPEG - så slipper man lidt lettere om ved det, men fravælger også de ultimative korrektionsmuligheder. RAW mode billeder er desuden også 'rå' i den forstand at hvidbalance og måske også andre optage parametre ikke er indregnet endnu. Det foregår altså bagefter. Man skal således råde over programmer til dette - og ikke mindst vide, hvordan de bruges! Et RAW mode billede ser derfor mærkeligt ud, hvis man (med passende SW) kikker på det i 'rå' tilstand. Men altså - indtil nu har jeg været tilfreds med de i D70'eren indbyggede konverteringer - og så fylder filerne også langt mindre. Om "lukkede" RAW mode formaterEt (tilsyneladende stigende) problem med RAW formater er, at de er leverandørspecifikke, det vil sige at hver eneste kamerafabrikant hat sin egen idé om det optimale RAW format. Det gælder således ikke kun Nikon. Når jeg siger, at det er et stigende problem, så skyldes det at kamerafabrikanter betragter netop deres RAW format som "deres" i den forstand, at brugeren (fotografen) ikke skal kunne bruge dette format uden samtidigt at benytte de af kameraleverandøren - eller af denne godkendte - programmer til den nødvendige efterbehandling af billederne. Kamerafabrikanterne griber derfor ned i posen med de beskidte tricks for at "bondefange" køberne. Man krypterer i større eller mindre grad dele af informationerne i et forsøg på at fratage brugerene retten til selv at vælge den software, der skal benyttes til den videre behandling af billederne. Dette på trods af, at det må være fotografen og ikke leverandøren, der har ophavsretten til de pågældende billeddata! I den analoge verden ville fotografer næppe finde sig i kameraer, der ikke tillod frit valg af fremkaldermetoder og materialer. Men det skal digital fotografer åbenbart gå med til. Den seneste udviklingDet vil sige i september 2005. Siden foråret (hvor der var megen palaver om Nikons krypterede hvid-balance data i NEF filer) er der sket det, at Adobe og Nikon har offentliggjort planer om fremtidigt samarbejde. Jamen er alt så ikke bare godt? Nu kan Adobes meget udbredte program til billedbehandling jo uden problemer håndtere også NEF formatet i dets nuværende og vel også fremtidige reinkarnationer. Joda - det er jo godt for de, som benytter dette program. Men det efterlader stadig et muligt problem for de, som ikke gør det. For eksempel fordi de benytter Linux som styresystem. For de, som af den ene eller anden grund foretrækker alternativ software - også under MS Windows for den sags skyld - ser det mindre positivt ud. Nikon har ligeledes offentliggjort et 'mini SDK' (mini Software Developers Kit - en slags værktøjskasse for udviklere). Dette kit findes ("naturligvis" fristes man til at sige) kun til Windows. Dette mini SDK indeholder kun rutinerne til dekryptering af hvidbalancen. Hvad kan man så lære af det?- at Nikon sandelig ikke har tænkt sig at slippe sit grep om brugerne. Det er ikke meningen, at man frit skal kunne vælge, hvordan man vil 'fremkalde' sine digitale billeder! Fremkomsten af det såkaldte mini SDK viser jo netop, at Nikon direkte bruger resourcer på at chikanere fotografer, som måske *ikke* falder til patten og bruger de af Nikon påtvungne programmer. I stedet burde man bruge resourcerne på at dokumentere sine formater. Men det forudsætter jo, at køberne svigter Nikon, hvis Nikon *ikke* spiller med åbne kort, d.v.s. dokumenterer sine formater. Nikon ved uden tvivl godt, at antallet af kunder, der vælger andet udstyr på grund af denne 'lock in', er forvindende lille - og at det derfor lønner sig at påtvinge Nikon fotografer sine egne 'løsninger'. Resultatet er derfor blot endnu et eksempel på velsignelserne i den digitale tidsalder, hvor velsignelserne ofte er mere velsignede for leverandørerne og mere til forbandelse for kunderne, der må se stadig flere og flere begrænsninger i deres valgmuligheder efter købet af en eller anden digital 'dims'. |