Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Fotografi

-Sideordnede-
Kontrastrige motiver
Histogrammet - Farver
Histogrammet S/H
DSLR teknik forældet?
Ikke et menneske!
Digitalisering af gl. billeder (1)
Digitalisering af gl. billeder (2)
Skidt på sensor
Fotogrej
Verden er i farver
RAW eller JPEG?
Aliasing - Moire
Fotos: Er det dine?

Palle alene i verden

Om at fotografere mennesker og offentliggøre billederne uden tilladelse.

 

marts 2009

Jeg blev meget overrasket over for nylig at konstatere, at det faktisk er forbudt at lægge billeder af personer på nettet, med mindre man har en tilladelse fra 'motivet'.

Jeg havde den opfattelse (og det kunne jeg forestille mig at mange har) at hvis et billede var taget på et offentligt sted, og hvis billedet eller den sammenhæng, hvori det blev brugt, ikke stillede personen i et dårligt lys, krænkede vedkommende eller kunne tjene til latterliggørelse, ja så var det i orden.

Men sådan er det ikke! Det viser sig, at der er afgørende forskel på, om billedet bruges i et blad, på en udstilling eller lignende 'analog' offentliggørelse, eller om billedet lægges på nettet. I sidstnævne tilfælde kommer det ind under bestemmelserne i persondataloven. Og her gælder det, at tilladelse til offentliggørelse ubetinget skal foreligge, med mindre det drejer sig om et massebillede f.eks. udsigten over et fyldt stadion e.l.

I et hæfte (vist nok udgivet af SDF (Selskabet for Dansk Fotografi) hedder det bl.a.:

Selv om et billede af en person er optaget lovligt på et frit tilgængeligt sted, så kræves personens skriftlige samtykke, hvis billedet skal vises på Internettet.

Javel så!

Hvis et billede af en person skal være godt, kræver det næsten altid, at der er kontakt mellem fotografen og modellen.

Det vil jeg dog ikke uden videre skrive under på. Hvis det netop er det spontane i en situation, der er et væsentligt element i billedet, så vil man jo ødelægge dette ved at tage kontakt. Dermed bringer man sig jo i en slags 'instruktør' rolle - og så kræver det talenter af en helt anden art end jeg tror mig i besiddelse af.

Så hvis nogen undrer sig over, at der er ret mennesketomt på disse sider fremover, så var dette altså forklaringen.



PS.: Der dog ingen, der endnu har sagsøgt mig...

PS PS.: Nu kan en del af forklaringen på de meget restriktive regler vel også være den kendsgerning, at visse abehjerner lægger "morsomme" eller krænkende billeder af ofre for ulykker, "happy slapping" eller af hjemløse ud på diverse (a)sociale web-sites. Det går så ud over os med hæderlige hensigter.

'De Lyse Sider' senest opdateret: Fri Feb 16 10:46:26 2024