Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Skydive i 70'erne

-Sideordnede-
Begyndelsen
Uddannelsen
Skærmene
Flyvemaskinerne
Tiden i KFK
Og i HFK
Radiospring i Værløse
Rinkaby
Fokker Boogie 1979
VM Frankrig 1979
Fokker Boogie 1980
Efterskrift

Uddannelsen

 Skydive i 70'erne

Hvordan foregik det i praksis?

DFU Teoribog - forside

Om teorien husker jeg faktisk ikke meget. Jeg har stadig et gammelt ringbind udgivet af Dansk Faldskærmsunion i 19?? liggende. Jeg husker dog ikke, at der var nogen egentlig undervisning i stoffet. Men måske har tidens berømte tand gnavet i erindringen om den teoretiske side af sagen og efterladt mere plads til at huske den - måske mere interessante - praktiske side af springeriet.

Træningen

I RFC foregik træningen som sagt på den forlængst nedlagte og nedrevne Roskilde Kaserne. Jeg kan endnu høre lyden af nedspring og rullefald i en gymnastiksal. Man skulle jo lære at holde benene samlede og armene ind til kroppen, som så skulle fordele stødet over så stor en del af kadaveret som muligt.

Træningen ophængt i et seletøj for der at lære fornemmelsen af udspring og tælle "et tusinde, to tusinde ..." og kikke op for at checke kalotten - alt dette hørte også med. Meen det må jo indrømmes, at udsigten til en nusset rullemadras en meters penge nede ikke rigtig ku' leve op til den udsigt der senere kunne opleves i de ægte spring!

Efter en bestået træningstilstandsprøve (= at overleve en serie kondikrævende øvelser gennemført indenfor en begrænset tid), så var man ved at være klar til det egentlige.


Rullefald

Automatspring

De første 15 spring foregik med "static line", som det dengang blev kaldt. Det vil sige, at skærmen blev trukket ud af en line fastgjort i flyet. I de sidste af disse automatspring skulle springeren demonstrere, at han/hun kunne trække et dummy håndtag. Det var et håndtag mage til det der fandtes på skærme med manuel udløsning, men blot forsynet med en rød plastic strimmel e.l. så instruktøren kunne se, at springeren efter "et tusinde - to ..." havde trukket det korrekt. Man skulle jo også demonstrere, at man kunne holde en stabil stilling i luften mens håndtaget blev trukket. Den asymmetri det medførte, når en arm blev ført ind efter håndtaget, skulle jo kompenseres f.eks. ved at den anden arm synkront blev ført ind og op over hovedet. Det skulle ske helt reflektorisk, selv om det var svært at bedømmer effekten i et automatspring, hvor faldhastigheden ikke nåede ret højt op, før skærmen blev åbnet af static line'en.

Gamle noter om pakning af reserveskærm

Det frie fald

Næste trin var så spring med manuelt træk. Her lød programmet på først 3, så 5 og 7 sekunders frit fald o.s.v op til 12 sekunder eller mere. De 12 sekunders frit fald udgør en slags milepæl, idet det er den tid det tager at opnå sluthastigheden i en normal fritfaldsstilling.

Så kom træningen i drej m.v. ind i billedet, hvor det bl.a. gjaldt om at holde kurs mod et i forvejen aftalt punkt i horisonten. På denne måde blev springerenes evne til at orientere sig på jorden under det frie fald jo også demonstreret.

C-certificatet

"Svendeprøven" for springere dengang var stabilitetsprøven, som skulle bestås for at erhverve det daværende C-certifikat. Certifikat reglerne er siden ændret, men sådan hed det dengang. Afspringet fra 2000m skulle foregå helt sammenkrummet - den såkaldte "cannon ball" stilling - så vidt det nu var muligt for datidens reserveskærme, der var monteret på maven. Denne stilling ansås for at være den mest ustabile. Stillingen skulle så holdes i 12 sekunder, hvorefter man skulle stabilisere sig og foretage et par 360 graders drej med en i forvejen aftalt slutorientering - og så sidst, men ikke mindst (!) trække skærmen over den påbudte minimumshøjde.

Formationsspring (RW)

Da jeg startede, var formationsspring (eller Relative Work - RW, som det ofte kaldtes dengang) endnu ikke på programmet. Der blev dog senere indført en track-prøve, som skulle aflægges, før man kunne deltage i RW. At 'tracke' vil sige at indtage en sådan stilling i det frie fald, at den maksimale vandrette hastighed blev opnået. Det menneskelige legeme har jo ikke et særligt højt glidetal, men det er vel det nærmeste man kan komme til flyvning uden andre hjælpemidler end hoved, krop, arme og ben.

Formålet med at 'tracke' er primært at springere efter et formationsspring skal kunne komme væk fra hinanden, inden skærmene åbnes. Ellers kan det gå grueligt galt.

En landing 1 En landing 2 En landing 3
En landing 4

'De Lyse Sider' senest opdateret: Wed Oct 4 11:44:23 2017