Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Skydive i 70'erne

-Sideordnede-
Begyndelsen
Uddannelsen
Skærmene
Flyvemaskinerne
Tiden i KFK
Og i HFK
Radiospring i Værløse
Rinkaby
Fokker Boogie 1979
VM Frankrig 1979
Fokker Boogie 1980
Efterskrift

Fokker Boogie maj 1979 i Finland

 Skydive i 70'erne

Nordisk Rekordforsøg - som lykkedes!

Denne tur - en af de bedste faldskærmsoplevelser, jeg har haft - blev omtalt i en artikel i Dansk Faldskærms Unions blad "Faldskærmsspringer" fra juli 1979. En artikel skrevet af holdets ankermand Mads. Og som gengiver den ungdommelige, lidt fanden i vold'ske stemning, der prægede os dengang.



Hvem?

Billi, Niels, Karsten "Mori", Torben, Tom og Mads

Hvad?

Superswoop, RW-boogie

Hvor?

Malmi Airport, HeLsinki Finland

Hvornår?

30.maj - 03 juni

Hvorfor?

Man kan da ikke sige nej tak til i 4 dage at springe super RW fra en 44 pers. Fokker Friendship F-27 og så kun betale 50 F.Mark for 16.500 fod!


Early in the morning ( kl. 03:00) d. 30. maj drog ovennævnte med Lone + Lone + Susanne + Marianne (dygtig RW dommer) afsted til et RW-boogie, som senere skulle vise sig at blive en helt fantastisk oplevelse. Vi kørte i bil til Gardermoen nord for Oslo, hvor Airexecutives "Busy Bee" havde en Fokker Friendship F-27 stående til at flyve de norske RW-springere og os videre til Malmi Airport i Helsinki.

Da der var mulighed for at købe billig spiritus i transithallen inden afgang, blev der hurtigt liv og glade dage i flyet. På rigtig Airline manér blev der opvartet af en yndig stewardesse, som sørgede for, at vi også fik noget føde i mere fast form. Stakkels hende! Alene om at opvarte 44 vilde RW-freaks!! Nå, men vi kom da til Helsinki ved 23-tiden, hvor vi straks bemærkede, at den nordlige placering gjorde, at det var ganske lyst døgnet rundt. vi blev indlogeret i en hangar, hvor der samtidig var spisested, bar, pakkesal, balsal, osv., så det tegnede til at blive søvnløse nætter, vi skulle gå i møde. vi fik at vide, at vejret havde varet perfekt de sidste 14 dage, og at det helt sikkert ville holde! Så efter at have sagt hello til alle vennerne fra Vandelboogierne og World-Cup'en, forsøgte vi at få en smule søvn, hvilket kneb gevaldigt.

Torsdag blev der linet op til at sætte ny nordisk rekord. vi varmede op med 22-mands forsøg. Og i 4. forsøg lå vi i en 22-mands Penta Cluster Pot i over 6000 fod. Meget lækkert: og alle i formationen havde desuden den helt fantastiske oplevelse at se Jorma Öster, fritfaldsfotografen over alle fritfaldsfotografer (man skal se ham for at vide det) , som en kanonkugle stryge forbi kanten af formationen og i halvt rygleje-back-loop- sidde- leje filme figuren nedefra med Nikon og 16 mm m/64 billeder pr. sek. Jovist, det var en rekord, og alle var glade. Målet var nået, troede vi.. . Der skete nemlig det helt utrolige, at "Busy Bee" selskabet, som fløj Fokkeren, sagde, at hvis vi kunne lave en 25-mands formation, ville de give "Free jump" fra 16500 fod !! Woobie!!

Altså linedes der op til 25-mands. Efter 3 forsøg syntes det, som om det aldrig skulle lykkes. 21 inde hver gang!

Bent Laursen, der var chef for de store loads, foreslog, at vi skulle slappe lidt af med nogle mindre, 16-mands etc. Det blev til et slap-af spring for danskernes vedkommende den dag, samtidig blev der sat women star rekord. 6 piger sammen i en stjerne, godt klaret.

Næste morgen gik jeg hen og spurgte Bent, What was up next. Han syntes, at vi nok skulle lave et slap-af spring til, jeg var af modsat overbevisning ... og det hele endte med, at vi linede op til the big one!

Vi fik lovning på 16000 fod minimum, samt at der ville vare ox (ilt) til Jorma Öster. Han mente ikke, han kunne trække vejret i den højde med kameraudrustning på hovedet.

Der var virkelig tro på, at det skulle lykkes, og som sagt så gjort. En lynhurtig 5-mands base i over 4 km, og så bare skydivers og skydivers. Igen havde vi rekorden i over 6000 fod, og bare fløj og fløj. En herlig fornemmelse at se de andre springere ligge med tungen ud af halsen og skydive!! Whau!!

Vi gik derefter over til at springe "små" formationer igen. vi lavede Quadro-diamonds, 9-mands Wedge, SCR-loads etc. Samtlige SCR-loads endte i tilt. For dem sprang vi lige efter festen den sidste aften. Alle var synligt påvirket af "søvnmangel".

På sidste lift søndag aften havde vi briefet en 12-mands quadro bipole med en donot i midten. Mens vi climbede, kom loadmasteren pludselig ud af cockpittet iført badebukser og stewardessens blondebesatte forklæde. Nu skulle der nemlig serveres champagne. Jo, det blev et sidste lift med manér!! Og et sidste spring af klasse! En lækker formation.

Herefter var der closing ceremoni, hvor der blev overrakt diplomer til springerne i 25-mands rekorden samt til arrangørerne Kjeld Olsen og Eilif Ness samt piloterne, uden hvem det aldrig var blevet til noget.

Kl. 20:00 lavede vi take-off med kurs mod Gardermoen, mens de tilbageblevne finner allesammen moonede goodbye. Aldrig så snart var vi kommet i l000 fods højde, førend piloterne vendte flyet rundt i et højkantsdrej og lavede et lowpass, der bare sagde spar-to til alt. vi kunne sgu' skelne ujævnhederne i startbanens asfalt, mens vi på fuld hanmer drønede hen over hangaren. Jovist, det var piloter, der vidste, hvad der skulle til!

På vej hjemover blev der både solgt taxfree spiritus samt serveret free drinks. Den arme stewardesse! Hun fandt vist aldrig ud af, hvad der foregik. Nordmanden, Laffe, sørgede i høj grad for, at alle fik spiritus, mest free drinks.

Vi ankom temmelig opstemte til Gardermoen sent om aftenen, og efter div. glade og sørgmodige goodbyes og see you at the next boogie, kørte vi afsted mod Dannevang, dødtrætte, men en kæmpeoplevelse rigere!

Status:

  • 4 dage med rokker Friendship F-27
  • 14 spring
  • 22-mands og 25-mands Nordisk rekord

Ialt næsten 20 uforglemmelige fritfaldsminutter, altsammen foreviget på film og billeder, som vi håber at kunne vise uddrag af her.

Vi, som deltog, ser frem til næste superswoop!!

Mads


Billederne på denne side er taget af Jorma Öster.

'De Lyse Sider' senest opdateret: Wed Oct 4 11:44:23 2017